Starten på god økonomi, fremtiden er din
Mikkel S. SørensenTræt af at gætte? Få ro i maven med Pengestrøm
Introduktion og overblik
Hvor forsvinder pengene hen? Følelsen af at stå sidst på måneden og indse, at pengene allerede er forsvundet. Fornemmelsen af at have haft en måned fyldt med den ene udgift efter den anden. Måske har der været en eller flere uforudsete ekstraudgifter, der har drænet kontoen. Måske har du blot bemærket, at de faste udgifter endnu en gang er blevet dyrere, uden at du helt kan gennemskue hvorfor. Tilbage står man med det klassiske spørgsmål: "Hvor bliver pengene egentlig af?"
Det spørgsmål har de fleste af os nok stillet os selv, ofte mere end én gang, og næsten altid med en lille knude i maven. Følelsen af usikkerhed og bekymring omkring ens privatøkonomi kan være enormt drænende og stressende i en i forvejen travl hverdag. Mange udskyder at kigge på tallene, fordi det simpelthen virker uoverskueligt.
Gør op med ødelagte regneark og overvågning
At få det fulde overblik behøver imidlertid hverken at være svært eller grænseoverskridende. Det behøver ikke at kræve indviklede regneark med komplicerede formler på tværs af forskellige faner, som går i stykker, hver gang du tilføjer en ny linje. Det behøver heller ikke at betyde, at du skal udlevere nogle af dine allermest fortrolige oplysninger – nemlig fuld adgang til din netbank til en ekstern app.
Her kommer Pengestrøm ind i billedet. Pengestrøm er et danskudviklet værktøj skabt med ét simpelt formål: At give dig magten over din egen økonomi tilbage, uden at gå på kompromis med din datasikkerhed. Værktøjet giver dig et komplet overblik over dit forbrug, hjælper dig med at lægge et realistisk budget, som du rent faktisk kan følge, og lader dig opsætte visuelle opsparingsmål, så du altid kan følge udviklingen. Samtidig identificerer systemet dine abonnementer og hjælper dig med at få en klar forståelse for, hvor meget du betaler, og til hvilke udbydere de faste beløb forsvinder hen.
Dine data er dine (og kun dine)
Vi har gjort op med de besværlige og utrygge metoder. Hos Pengestrøm skal du ikke bruge noget et login til bank, og vi har absolut ingen tredjepartsadgang til dine konti. I stedet henter du blot en standard CSV-fil fra din egen netbank, uploader den og så er du rent faktisk i gang.
Det er utrolig vigtigt for os at understrege én ting: De data, du lægger op i Pengestrøm, er og bliver dine data og du kan altid til hver en tid slette dem igen. Vi snager ikke i dem, og vores formål er ikke at sælge dig og dine oplysninger videre som et produkt til forsikringsselskaber, mobilselskaber eller bankerne. Vores eneste formål er at give dig den fulde indsigt i din egen økonomi.
Fundamentet for økonomisk frihed
Resultatet af denne tilgang er et trygt, privat og solidt fundament for din hverdagsøkonomi. Du får præcise og pålidelige tal for dine indtægter, dine udgifter og dit reelle nettoresultat. Du skifter gætterier og mavefornemmelser ud med fakta og overskud.
Men for at få det store forkromede overblik, skal vi først kigge på de små byggeklodser, der udgør hele din økonomi: Dine posteringer.
👉 Læs: Få indblik i dine posteringer og forstå dem – sådan gør du

Stifter af Pengestrøm. Byggede værktøjet efter eget behov for at skabe ro og overblik i min hverdag
